Kinorama åbner Op For Comedy Og Koncerter
Billede: Luis QuinteroCorona har påvirket erhvervslivet på mange måder, og en af dem er, at størstedelen af verdens store filmproduktion er sat i bero. Dette betyder i praksis, at der ikke er så meget at lokke med for biograferne.
Disse nye omstændigheder har tvunget landets biografer, heriblandt også Kinorama i Sønderborg, til at tænke i nye baner. Disse nye baner skal således bestå af Stand-up comedy og koncerter, der skal tiltrække gæster.
Dette gør de i den store sal i Sønderborg, der heldigvis er udstyret med en større scene foran lærredet. Det er altså både en scene og en biograf, hvilket er optimalt for de nye tiltag.
I første var der koncert med Rikke Thomsen, hvor alle billetter blev solgt. Det er planen, at der skal komme flere adventskoncerter på programmet.
Indtil videre, kan du opleve Marie Carmen Koppel og Benjamin Koppel d. 29 november, Hr. Weyse (Jens Jacob Tychsen) d. 15 Januar, Anders Blichfeldt d 23 april, Sko & Torp den 28 maj og Maria bramsen d. 11 juni.
Biografen oplyser, at der er flere store navne på vej, men da der endnu ikke er underskrevet kontrakter, kan de endnu ikke oplyse hvilke navne der er tale om. Du kan se hele programmet på Kinoramas hjemmeside.