Kolding Storcenter I Stor Fremgang
Billede: CanvaKolding storcenter, samt området omkring, er efterhånden blevet til noget, der bedst kan betegnes som et mekka for shopping. Chefen for Kolding storcenter ser enormt lyst på fremtiden, og er meget tilfreds over sidste års besøgstal, der er vokset markant sammenlignet med forrige år.
I 2019 lagde hele 6 millioner mennesker vejen forbi Kolding Storcenter, hvilket er langt mere end 2018, hvor 5,4 millioner besøgte storcenteret. Det er altså en forøgelse på lidt over 10% i besøgstallet på blot et år.
Den positive udvikling kommer både som en overraskelse og glæde hos centerchefen Gitte Lindbo.
“Jeg er overrasket over resultatet. Jeg var blevet glad, hvis blot vi havde opretholdt niveauet for 2018, men vi har altså oplevet stor fremgang, hvilket som sagt var en glædelig overraskelse,” udtaler Gitte Lindbo
Desværre er omsætningen i centrets butikker ikke steget i samme grad. Faktisk slet ikke, da det ligger på samme niveau som 2018. De mange gæster har altså ikke lagt flere penge i centret.
“Omsætningen i butikkerne er ikke steget lige så meget, men ligger i stedet på et tilsvarende niveau som 2018. Det tyder altså på, at flere har besøgt os for hyggens skyld, hvilket blandt andet skyldes det dårlige og kedelige vejr i December,” udtaler Gitte Lindbo
Gitte Lindbo udtaler også, at hun fortsat er optimistisk på detailhandlens vegne. Hun mener, at forbrugerne stadig ønsker at se og mærke varer, inden de køber dem. Ligeledes mener hun, at butikkerne kan give inspiration og skabe rammerne for hyggelige familiestunder.
December var især en god måned for centret. Dog har forskellige forbrugsfester såsom kinsesisk nytår og Black Friday også givet masser af besøgende. Hun medgiver, at besøgstallene har været ekstra høje på disse dage, men at de ikke har haft flere dage, hvor der har været ekstra åbent.
Gitte Lindbo håber og tror på, at Kolding Storcenter kan opretholde den positive udvikling inden for besøgstallene.
“Hvis vi formår at følge med i, hvad der trender og hvad forbrugerne gerne vil have, så vi tilbyder de rigtige varer og typer af butikker, så tror jeg på, at vi fortsat vil se en god udvikling i vores besøgstal. Vi ligger heldigvis sådan, at det er enormt nemt at komme herind både fra syd og nord, ligesom vores naboer også tiltrækker besøgende. Denne del af byen har udviklet sig til et shoppingmekka, der har styrket Kolding som by,” udtaler Gitte Lindbo.
Tak til Wellvita
Vi siger stort tak til Wellvita, der har gjort denne artikel mulig. Mangler du Omega 3? Så kan du finde det hos Wellvita!