Pon Power I Esbjerg Skal Samarbejde Med Søværnet
Når som helst skal Søværnets fregatter og støtteskibe kunne stå klar og være sejlklare - specielt i meget kritiske situationer. Derfor skal virksomheden Pon Power i Esbjerg nu være behjælpelige med at holde Søværnets 20 Caterpillar-motorer i tiptop stand og klar til brug.
De ansatte ved Pon Powers-afdeling på Øresundsvej i Kjersing kommer til at blive kraftigt involveret efter indgåelsen af en ny aftale mellem virksomheden og det danske søværn.
Grundlaget for aftalen er, at Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) har skrevet en syvårig kontrakt med Pon Power A/S, hvilket medfører, at de ansatte hos Pon Power i Esbjerg skal være med til at sørge for, at Søværnets 20 Caterpillar-motorer er i prima stand - altid.
Aftalen blev indgået efter en EU-udbudsproces, der begyndte tilbage september 2018.
FMI er den styrelse i Forsvarsministeriet, der er blevet tildelt det overordnede ansvar for Forsvarets materiel- og it-systemer, hvilket inkluderer anskaffelse og drift af det materiel, som skal sikre, at alle forudsætninger er til stede for, at koncernen kan udføre deres opgaver.
- For os har det været centralt at fortsætte det gode samarbejde, vi har haft i efterhånden mange år med Søværnet, siger Kim Holdrup, administrerende direktør i Pon Power, i en pressemeddelelse.
De ansatte skal også være i beredskab
Den daglige og planlagte service af fartøjernes motorer kommer til at foregå på flådestationerne i Frederikshavn og Korsør. Men er skibene på opgaver i udlandet, så rejser servicemontørerne ud til opgaverne, uanset hvor i verden det måtte være. Det kan eksempelvis være i en konfliktzone, hvor hurtig service kan have livsafgørende betydning.
Virksomheden Pon Power har meget stor erfaring med at servicere kunder af Søværnet type, da de laver arbejde for både færgeselskaber, krydstogtskibe og supply-skibe til offshore- og vindmølleindustrien i hele verden og skiber ofte servicemontører ud med meget kort varsel.
Pon Power A/S er den danske autoriserede forhandler af Caterpillar-motorer og -generatorer,. Esbjergafdelingen har især ekspertisen inden for Caterpillar-motorer.
Foruden Esbjerg har Pon Power danske afdelinger i Ballerup, Brøndby og Aarhus.
Tak for hjælpen
Denne artikel er blevet til med hjælp og støtte fra de gode folk, der står bag bolignyheder.dk. Vil du høre om de seneste tendenser inden boligmarkedet, eller interesserer du dig for arkitektur, så kan de give dig alle de vigtigste og seneste nyheder.