Jyske Bank Modtager Hvidvask-påbud Af Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte tilbage i 2017 en inspektion af Jyske Bank, omhandlende hvidvaskning af penge. Jyske Bank har nu modtaget den udarbejdede rapport af Finanstilsynet, og kan i en meddelelse til fondsbørsen informere om, at de er i dialog med Finanstilsynet om enkelte forhold, men ikke står til at modtage hverken bøder eller politianmeldelser, men derimod “blot” nogle administrative påbud.

Meddelelsen til fondsbørsen i kølvandet af, at Anders Dam i forbindelse med dagens kvartalsregnskab, har udtalt sig til adskillige medier om hvidvask af penge på et helt generelt plan og den undersøgelse der er blevet foretaget af Jyske Bank.

Tidligere på dagen har Anders Dam udtalt følgende til Finans.dk:

“Finanstilsynet har været på besøg for et stykke tid siden og kigget på vores hvidvaskindsats, og vi kommer til at få hvidvaskpåbud og -påtaler. Det kan vi ikke undgå, men jeg vil hellere vente med at kommentere på det, til vi får den endelige rapport fra tilsynet”


Anders Dam har senere på dagen udtalt til samme medie, at Jyske Banks ledelse på nuværende tidspunkt har fokus på især 2 ting.

Den ene ting er cybersecurity, hvor banken ser mange “betænkelige” ting. Dette har fået dem til at investere store summer i netop dette og giver emnet stor opmærksomhed, fordi det udgør en risiko for bankens velbefindende.

Den anden ting er ifølge Anders Dam, selvsagt, hvidvaskning, som de så vidt muligt ikke ønsker at blive forbundet med, da det skader deres omdømme markant. Dette er formentlig noget de fleste banker, såvel som resten af befolkningen, har stor fokus på, efter den massive skandale i forbindelse med Danske Banks hvidvaskning i Letland.

Relaterede nyheder