Generationsskifte I Intercargo Coldstores ApS På Esbjerg Havn

Billede: Pixabay

Den nuværende ejer og direktør af frysehusvirksomheden Intercargo Coldstores ApS på Esbjerg Havn Vilhelm R. Pedersen foretager et generationsskifte i sin virksomhed.

Vilhelm R. Pedersen, som lige nu er ejer og direktør af frysehusvirksomheden Intercargo Coldstores ApS på Esbjerg Havn, har taget en beslutning om at lade den yngre generation overtage ansvaret for driften af frysehuset.

Den nye mand med ansvaret Intercargo Coldstores er et allerede velkendt ansigt i branchen, nemlig Frederik Christiansen, der blandt andet har været hos Nordic Seafood Supply ApS tidligere i karrieren.

Dette oplyses af parterne i en pressemeddelelse i dag.

Parterne fortæller i pressemeddelelsen, at de tilstræber en glidende overdragelse, hvor den nuværende direktør fortsat vil være en del af ledelsen. Således skal Vilhelm R. Pedersen og Frederik Christiansen køre parløb i de kommende måneder, ligesom Vilhelm efterfølgende fortsætter i virksomheden som en del af bestyrelsen.

Generationsskifte er til fordel for kunderne

Vilhelm R. Pedersen startede som ansat i virksomheden den 1. januar 1999, men blev så senere medejer og siden eneejer af Intercargo Coldstores, hvilket han har været i de seneste 10 år.

- Det har været en lang og god rejse, men jeg er glad for, den ikke slutter her. Jeg ser frem til, at Frederik overtager den daglige ledelse, mens jeg forsat vil bidrage med viden og erfaring til glæde for kunderne og medarbejderne. Jeg tror kunderne vil opfatte generationsskiftet som en stor fordel, da fremtiden nu er sikret, og nye ideer kan implementeres, mens min viden og know-how bliver i virksomheden, oplyser Vilhelm R. Pedersen til Jydske Vestkysten.

Den nye ansvarlige leder Frederik Christiansen oplyser i pressemeddelelsen, at han ser frem til de nye udfordringer, og han har allerede mange ideer, der vil komme kunderne til gode. Samtidigt udtrykker han sin taknemmelighed over, at Vilhelm R. Pedersen bliver i virksomheden, så ingen viden går tabt:

- Det er en fantastisk model for gennemførelse af generationsskiftet, vi har fået på plads. Virksomheden vil således fortsætte med de eksisterende medarbejdere og den gode service, som firmaet er kendt for, siger han.

Intercargo Coldstore har mere end 7.500 mobile pallepladser, og det hele styres af tre ansatte foruden Vilhelm R. Pedersen og Frederik Christiansen.

Tak for støtten

Tak til avXperten for deres støtte til dette indlæg. Find et smart segboard til børn, ledninger, gadgets, højttalere og meget mere på deres store webshop med alt det bedste indenfor elektronik.

Relaterede nyheder