ESVAGT øger Engelsk Markedsandel
Den esbjergensiske off-shore virksomhed ESVAGT har indgået en kontrakt med Serica Energy, der sikrer dem en øget markedsandel på det engelske marked.
ESVAGT kunne for nyligt afsløre, at de har indgået en aftale med Serica Energy om levering af en såkaldt “Esvagt Cassiopeia”, der skal udføre standby-opgaver på Bruce-feltet, der befinder sig i UK Central North Sea.
Dette betyder, at ESVAGT nu har hele 7 skibe på det britiske marked, hvilket bringer stor glæde hos administrerende direktør Peter Lytzen.
Det er et udtryk for tillid til ESVAGT og vores måde at arbejde på. Desuden er det en vigtig understregning af, at vi kan være konkurrencedygtige med vores kvalitetsskibe, fordi de bringer merværdi for kunden. Vores skibe er både nyere og mere avancerede end gennemsnittet. Det gør det muligt for os at holde en standby-position tættere på riggen, hvorved vores brændstofforbrug er mindre og responstiden hurtigere. Sådan udtaler Peter Lytzen
Kontrakten løber i første omgang i et år. Dog er der indsat en option, der kan forlænge aftalen 5 gange af 1 års varighed.